1959 april; Æresdiplom til Lærer Mogens Kristiansen, Hjembæk. Ved Jyderup lærerkreds' møde
Jyderup lærerkreds hold i går et velbesøgt møde, hvor man samledes om kaffebordene. Efter sangen "der skinner en sol i lys og løn" bød formanden, førstelærer Friisbæk, Hjembæk, velkommen, og rettede en tak til foredragsholderen, skoleinspektør Back, Lillerød, samt til kredsens tidligere formand, pens. lærer Mogens Kristiansen, Hjembæk, som fik overrakt Danmarks Lærerforenings diplom. Formanden og kredsbestyrelsen har, sagde formanden, gjort skridt til, at denne særlige æresbevisning skulle tilgå lærer Kristiansen, dels fordi han har være medlem af lærerforeningen i over 50 år, dels for det store uegennyttige og fortjenstfulde arbejde, han har gjort for Jyderup lærerkreds som formand gennem en lang årrække. Lærerkredsen for Jyderup og omegn stiftedes i december 1918. Den første bestyrelsen kom til at bestå af lærer Marius Ougaard, Svinninge, lærer Elm, Faurbo, og lærer Mogens Kristiansen, Hjembæk. Sidstnævnte blev valgt til formand og virkede som sådan til 1936 Lærer Kristiansen har altid arbejdet for sammenhold i kredsen. I mange år kom vi sammen på skift i skolerne og bindeleddet var et lærersangkor. Mange gode møder og kurser er blevet afholdt, og det siger vi tak for. Formanden sluttede: Som deres efterfølger, både i embede i Hjembæk, og som nuværende formand for lærerkredsen, har jeg nu den store glæde at overrække lærer Kristiansen dette æresdiplom fra Danmarks Lærerforening, og en buket røde roser. Formanden oplæst diplomets ordlyd, underskrevet af formanden, Stinus Nielsen. Medlemmerne rejste sig og applauderede. Bevæget takkede lærer Kristiansen i hjertelige ord for den hyldest, der var vist ham1 + Kalundborg Folkeblad 1. april 1959, side 3; Et år for tidligt Det er først i 1960, pens. lærer Mogens Kristiansen, Hjembæk, fylder 85 år. Forøvrigt har han fortjent at få de rosende ord med på vej, da de 84 år bliver de sidste, han vil fejre i Hjembæk sogn, idet han og hustruen 1. maj flytter til Frederiksberg 2 1959 mar.; Lærer Kristiansen 85 år Flagene vil gå til tops overalt i Hjembæk sogn i morgen, hvor sognets gamle skolemand, pens. lærer Mogens Kristiansen, fylder 85 år. Mogens Kristiansen har betydet mere end de fleste for Hjembæk sogn, hvor han altid har være en central skikkelse, hvilket ikke er noget under, da han er en ligefrem lysende personlighed og stadig følger med i alle tidens spørgsmål. Det er og har altid været en berigelse at være gæst hos hr. og fru Kristiansen, idet hjemmet udånder harmoni og kærlighed ikke alene indbyrdes, men også til andre mennesker, ikke mindst dem som fik deres skoletid hos Mogens Kristiansen. Mogens Kristiansen voksede op i et hjem, hvor åndelige og nationale værdier var bærende. Hans far var fæstebonde under Estrup på "Kongsdal" og var en stærkt interesseret Venstremand, hvad der også kom til at indvirke på Mogens Kristiansens indstilling. Som 16 årig kom han i karetmagerlære, senere på Undløse Højskole, og her blev han af forstanderen påvirket til at lade sig uddanne til lærer og kom på Jelling Seminarium. Sit første embede fik han i Terslev i Jylland, hvor han også blev gift, og da hustruen senere blev syg, blev hun plejet af en islandsk sygeplejerske, der både tog sig af Fru Kristiansen og børnene lige til Fru Kristiansen lige til Fru Kristiansen døde. Et par år efter blev Mogens Kristiansen gik med samme sygeplejerske og har med hende haft rige og lykkelige år. Ægteparret holdt for nogle år siden guldbryllup og fik her utallige beviser for den hengivenhed, de begge nyder. I 33 år var Mogens Kristiansen lærer ved Hjembæk skole, og i 30 år har fru Kristiansen været organist ved Hjembæk kirke, hvor Kristiansen virkede som kirkesager. Ægteparret har i 14 år ledet Komtesse Lerches ungdomshjem "Hytten", hvor de aften efter aften vinteren igennem kunne samle 50-60 unge til fritidsundervisning, foredrag, husflid m.m. Endvidere har Mogens Kristiansen haft mange offentlige hverv, bl.a. som Kredsformand for Odsherredskredsens Venstre, Formand for Hjembæk Venstreforening, Formand for Sparekassen, Formand for Holbæk Amtstidende, hvor han også er æresmedlem, i bestyrelsen for menighedsrådet og meget andet. Mogens Kristiansen er i usædvanlig grad et helstøbt menneske, som altid gennem sit væsens mangfoldighed har haft betydning for dem, han kom i berøring med - det vil blive husket på 85 års dagen3 1959 dec.; Fru Kristiansen 85 år Pens. førstelærer Mogens Kristiansens hustru, fru Elisabeth Kristensen, Frederiksberg, tidl. Hjembæk, fylder den 21 december 1959, 85 år. Det er knapt et år siden, hr. og fru Kristiansen rejste fra Hjembæk, og de står stadig i forbindelse og brevveksling med venner i det sogn, hvor de har lagt størstedelen af deres livsgerning. Fru Kristiansen er født på Island, men kom som ung til Danmark for at blive uddannet i sygepleje. Samtidig var hun meget musikinteresseret, navnlig i orgelspil, og blev senere en dygtig organist. Som lærerkone i Hjembæk var fru Kristiansen en stor støtte for sin mand, en travl husmor, en god mor og en ualmindelig gæstfri værtinde. endvidere var hun leder af komtesse Lerches ungdomshjem og har her gjort et opofrende arbejde i de år, "Hytten" blev drevet efter dens formål. Hr. og fru Kristiansen blev i Hjembæk beundret for deres smukke og harmoniske samliv, og efter skolegerning nød de i fuldt mål deres otium i Hjembæk, men til sidst slog helbredet og kræfter ikke til. der er ingen tvivl om, at mange gerne vil benytte lejligheden til at sende den afholde fødselar en venlig hilse. Adressen er: Pension "Vespermann", Frederiksberg Allé 8, København4 1961 nov.; Første lærer død Pens. førstelærer Mogens Kristiansen, tidligere Hjembæk, nu boende Frederiksberg Allé, døde på Frederiksberg hospital efter nogen tids sygdom 86 år gammel. Mogens Kristiansen var født ved Kongsdal, hvor han far var fæstebonde. Som 16 årig kom han i karetmagerlære, men kom på daværende Undløse Højskole som elev, og et venskab med daværende lærer Mikkelsen, som var forstander på Mellerup, førte til, at Mogens Kristiansen blev uddannet som lærer og kom på Jellinge Seminarium. Det første embede fik Mogens Kristiansen i Terslev. Her mistede han sin første hustru og blev senere gift med en islandsk sygeplejerske Elisabeth K., med hvem han holdt guldbryllup, og som overlevede ham Ægteparret har levet et harmonisk og lykkeligt samliv, og de blev agtet og æret af alle beboere i Hjembæk sogn, hvor Mogens Kristiansen har virket i 33 år som lærer. Fru Kristiansen var organist i kirken, og ægteparret ledede desuden komtesse Lerches ungdomshjem "Hyggen" i Hjembæk. Mogens Kristiansen var en dygtig, vidtfavnende og respekteret lærer, en helstøbt fin personlighed, som såvel børnene som deres forældre så op til. Også blandt sognets øvrige beboere og langt ud over sognegrænserne blev Mogens Kristiansen kendt som en mand, hvis ord havde vægt, dette medførte en lang række tillidshverv, bl.a. har han været kredsformand for Odsherreds Venstre, formand for Hjembæk Venstreforening, formand for Holbæk Amts Sparekasse, formand for Holbæk Amtstidende m.m. Hr. og fru Kristiansen har været med til at præge Hjembæk sogn og vedblev at bevare kontakten med sognet, som de ofte besøgte efter at være flyttet, de har for kort tid siden været på besøg. Foruden sin hustru efterlader Kristiansen sønnerne, direktør K. Kristiansen, fabrikant J. Kristiansen, fabrikken "Notan", København, skoleinspektør T. Kristiansen, "Kregme", og værkfører E. Kristiansen, Kongens Lyngby, samt datteren, fru Esther Bill, København. Mogens Kristiansens båre vil blive ført til Hjembæk kapel. Bisættelsen finder sted fra Hjembæk kirke5 |